Skip to content

Om at møde klimakrisen – indefra og ud

Kan vi løse klimakrisen, og de andre bæredygtighedskriser vi står i, ved udelukkende at fokusere på at skabe ydre bæredygtige og målbare løsninger?

Svaret er nej.

Vi må samtidig tage os af roden til kriserne, som bor inden i os. Nærmere betegnet, så handler det om vores mindsets – dvs. vores værdier, relation til livet omkring os (alle livsformer), overbevisninger og verdenssyn.

Vi må med andre ord træne og udvikle vores kognitive, emotionelle og relationelle kapacitet, således, at vi bringer os selv tilbage i rette relation med resten af livet. En evidensbaseret måde at gøre dette på er via mindfulness- og medfølelsestræning.

Disse indsigter anerkendes heldigvis af flere og flere bæredygtighedseksperter og sågar politikere verden over, og bliver nu også slået helt fast i den nye rapport: ”Reconnection – Meeting the Climate Crisis Inside Out”, som er udarbejdet af The Mindfulness Initiative og Centre for Sustainability Studies (LUCSUS) ved Lund Universitet og med bidrag fra mange andre universiteter verden over.

Rapporten beskriver hvordan mindfulness- og medfølelsestræning gør os i stand til at:

  • Se verdens realiteter i øjnene og forblive engagerede og handlende, selv når verdens tilstand er smertefuld at se i øjnene.
  • Se flere perspektiver af en sag og dermed få adgang til flere mulighedspotentialer.
  • Øge vores bevidsthed om hvornår vi bliver trigget og fanget i en uhensigtsmæssig tilstand og gøre os i stand til at regulere os selv, så vi kan respondere hensigtsmæssigt.
  • Aktivere vores hjerteforbindelse med naturen og alt det liv, som vi er en del af (en kvalitet, som med store konsekvenser til følge er dybt undervurderet i vores hyper-rationelle kultur).
  • Leve og handle i større overensstemmelse med det som virkelig er vigtigt – vores inderste værdier og gøre os bevidste om og ændre uhensigtsmæssige vaner (og dermed overkomme det gap der ofte er imellem vores værdier og adfærd).

Læs mere her:

https://www.themindfulnessinitiative.org/Handlers/Download.ashx?IDMF=8d56bcb4-15a0-4b39-9236-064eb302ef99&fbclid=IwAR0S_XVusKjDuXCUCOQcwwWTo8N27VxR-U1T_BWWLUG9CGYV8ThaPNDz2co

Nyhedsbrev

Skriv dit navn og din email-adresse i felterne herunder for at modtage vores nyhedsbrev.

Back To Top