Mindfulness – en livsnødvendighed
Vi lever i en tid, hvor verden med stor hastighed forandrer sig på måder, som de færreste nok kan forestille sig. Klimakatastrofe, biodiversitetskatastrofe og en voksende polarisering er vores virkelighed nu. I dette blogindlæg vil jeg forsøge at klargøre hvorfor mindfulness er blevet en nødvendighed, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at komme helskindet igennem ovennævnte problemer.
Jordens tilstand Inden jeg kan beskrive hvorfor mindfulness er blevet afgørende for, at vi kan reparere de skader vi har forårsaget på jorden og genoprette balancen i naturen og i os selv – og dermed sikre ikke mindre end menneskehedens overlevelse – så må vi først se den smertefulde virkelighed i øjnene.
Jorden er vores hjem, og vores overlevelse afhænger derfor naturligvis af, at jordens klima forbliver beboelig for os mennesker og at jorden vedbliver med at give os vores livsnødvendige fornødenheder som vand, luft, mad og diverse nødvendige materialer.
Lad os tage et kig på hvad vi ved om jordens tilstand.
Tilbage i 2009 satte 28 internationalt anerkendte forskere sig sammen, foranlediget af Johan Rockström, direktør for Stockholm Resilience Center. Formålet var at kortlægge hvor stor en menneskelig påvirkning af de globale miljøprocesser, der kan tillades, uden at vi risikerer at forårsage så store ændringer, at jorden bliver mere eller mindre ubeboelig for os mennesker – og for en masse dyr og planter.
De så på jorden som ét komplekst levende system med forskellige delelementer, som interagerer med hinanden og tilsammen bestemmer jordens samlede tilstand og dermed altså alt livet på jorden.
De definerede 9 forskellige processer eller områder og forsøgte herefter at fastsætte grænser for hvor meget vi mennesker kan påvirke og presse disse, før vi risikerer at tippe hele Jorden ud af dens balance. Det værste scenarie kaldte de for ”hot house earth”, hvor vi mennesker forårsager så høje temperaturer, at forudsætningerne for livet på jorden som vi kender det ændrer sig markant.
Det som forskergruppen kom frem til var, at vi mennesker har overskredet den sikre grænse for 4 ud af de i alt 9 definerede områder. Det drejer sig om klimaet, som har betydning for planteliv, dyreliv, vindforhold, havstrømme, havniveauer – og dermed helt afgørende betydning for at vi mennesker kan leve her.
Det drejer sig om biodiversitetsområdet, som, hvis vi ser på risici for os mennesker, kan gøre det svært at dyrke og fange mad. Dvs. hele vores overlevelses- og samfundsgrundlag.
Så er det arealanvendelsen på jorden, som bl.a. handler om hvor store arealer af skove vi har fældet og afbrændt. Skove og naturområder er helt afgørende for kulstofcyklussen og vandcyklussen på jorden og dermed fundamentalt for alt liv på Jorden.
Og så er det balancen og flowet i kvælstof og fosfor, som er et meget stort problem, omend det ikke er noget medierne behandler eller vi taler om særlig meget om. Landbruget udleder mere kvælstof og fosfor til miljøet end det kan tåle. Det forurener vores vand (vores grundvand, søer og havene), og påvirker dermed også alt det liv der er i vandet, og det påvirker vores atmosfære, når landbruget f.eks. udleder lattergas, som er en meget potent drivhusgas.
Èn ulykke kommer sjældent alene
Alt liv er forbundet. Samtidig, så lever vi en globaliseret verden, som er forbundet i store komplekse systemer og netværk af relationer, energi-flows, materialer og informationer. Det betyder også, at de kriser, som vi mennesker har skabt er vævet dybt ind i hinanden og indvirker på og forstærker hinanden. Alt hvad vi har af materielle ting i denne verden kommer fra Jorden, så det siger sig selv, at opretholdelsen af vores sociale og økonomiske systemer er fuldstændige afhængig af jordens balance.
Lad mig give et eksempel:
Hver enkelt krise, f.eks. klimakrisen – eller klima-katastrofen, som det vitterligt er, er i sig selv ubegribelige komplekse, og har vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser på andre områder end ”blot” klimaet.
De seneste år er antallet af klimaflygtninge i verden f.eks. steget markant, og vi kan ifølge den nyeste Groundswell rapport fra Verdensbanken forvente op imod 216 millioner klimaflygtninge i verden inden 2050. Dertil kommer, at mange af de konflikter vi oplever i bl.a. Syrien, Afghanistan og Somalia til dels er forårsaget af klimaforandringer. Klimaforandringer kan altså starte nye konflikter og dermed resultere i nye flygtningestrømme.
De handlinger, som verdens ledere er klar til og i stand til at mobilisere er langt fra nok til at stoppe de kriser og katastrofer, som vi står midt i og overfor. Det er derfor uundgåeligt, at vi og de kommende generationer vil opleve katastrofale konsekvenser af disse ubalancer, som vil ændre livet som vi kender det. Det kalder på en anden måde at være menneske på i verden.
Vi står ved en skillevej
Det var en masse ord, som kan vække forskellige ting i os hver især, og vi kan få trang til at flygte – fordi det ikke er rart at forholde sig til og vi kan føle os magtesløse. Men løsningen er ikke at flygte fra det der er. I stedet, så vil jeg invitere dig til at tage et par dybe ind- og udåndinger og rette opmærksomheden ned i din krop. Hvad vækker det i dig at lytte til mine ord? …
Vi er kommet til en skillevej, hvor vi er nødt til at lære at være mennesker på en ny måde, hvis vi skal kunne bevare os selv og rumme alt det der sker – og kommer til at ske – OG hvis vi skal kunne bidrage til at skabe en bedre verden på trods af alt det der sker omkring os nu og fremover. Hvis vi ikke bruger tiden nu til at træne vores dybeste menneskelige kvaliteter, så bliver det rigtig rigtig svært at bevare vores håb, medfølelse og vores mentale klarhed og ro, når verden bliver mere kaotisk. Hvis vi mister vores menneskelighed og i stedet går i panik og bliver fanget ind i magtesløshed, vrede, frustrationer mv. så kan vi umuligt være et healende bidrag i verden.
Mindfulness – fra (mis)brug til livsnødvendighed
Kort beskrevet, så er mindfulness en praksis og en tilstand, hvor vi er nærværende med det som er lige nu, indeni og udenfor os selv på en ikke-dømmende måde.
Mindfulness er efterhånden ret kendt og forholdsvist udbredt i vores vestlige verden. Det er blevet brugt og misbrugt i vores moderne tider til at blive fri for stress og til at skabe indre ro og klarhed i vores sind. Ofte med det formål, at gøre os i stand til bedre at kunne udholde en syg arbejdskultur og holde tempoet og vores performance højest muligt (heraf misbruget).
Tiden er nu til, at vi træner mindfulness for at kunne bevare vores menneskelighed og være et healende bidrag i en verden i stor og skræmmende forandring. Vi har alle muligheden for at lære at bevare vores indre ro midt i kaos og tumult, at være medfølende og handle ud fra visdom og forståelse, men det kræver, at vi træner vores kapacitet til det. Det indebærer først og fremmest, at vi træner os selv i at være til stede med alt det som verden vækker inden i os selv af smerte, vrede, frygt og magtesløshed.
Hvis vi ikke kan møde og rumme hele os selv med forståelse og kærlighed, så kommer vi til at projektere vores ubærlige følelser ud på vores omverden, og dermed eskalerer vi problemerne uden at ville det. Det kan lyde paradoksalt, men det er først når vi er i stand til at rumme det der er, at vi bliver i stand til at ændre det. Det er først, når vi kan bevare vores indre ro, klarhed og medfølelse, at vi er i stand til at handle på en måde, som bringer sand healing til verden.
Den ydre verden er en afspejling af vores indre verdener. Ydre bæredygtighed starter med indre bæredygtighed. Altid ❤
Links for mere info:
https://www.stockholmresilience.org/research/planetary-boundaries.html
https://openknowledge.worldbank.org/handle/10986/36248