Testimonials
Det siger deltagerne på uddannelsen…
Uddannelsen er i sandhed transformativ, og det har den været for mig, fordi det virkelig er gået op for mig, at det starter med mig, når jeg vil arbejde med at få vores jord og organisationer i balance.
Charlotte Nejmann Kjær
Direktør og Partner
Substans Konsulenthus
Jeg har fået en meget større bevidsthed om, hvad jeg kan gøre i den rolle jeg udfylder i min organisation på den store klinge og hver eneste dag.
Henriette Vognsgaard
Chef- og Udviklingskonsulent
UCL Erhvervs og Professionshøjskole
For mig har uddannelsen Den Regenerative Leder haft en stor impact. Den transfer der er fra teori til praksis på denne uddannelse, er det bedste jeg oplevet
Lene Nybro Sonne
Leder for organisationsudvikling
Next-Uddannelse København
Uddannelsesforløbet Den Regenerative Leder er starten på en rejse som fortsætter og bliver ved med at give. Det er et transformerende og livgivende forløb som giver en dybere indsigt i, erfaring med og metoder til regenerativ (selv)ledelse. Vi har været beriget med dygtige undervisere, som på imponerende vis har guidet os til en styrket forbindelse til naturen, os selv, hinanden og vores omgivelser. Jeg er dybt taknemmelig for de stærke relationer og det indre kompas, jeg har fået med mig fra uddannelsen. Det giver mig energi og mod til forsat at søge åbninger, veje og fæller i arbejdet med at bringe det regenerative ind i uddannelsesverden. Af hjertet TAK.
Susanne Murning
Chefkonsulent
VUC Videnscenter
Den Regenerative Leder er den mest transformative
uddannelse, jeg har taget. At bruge naturen
som fundament i hele arbejdslivet har været
en øjenåbner for mig – og hænger så smukt
sammen med mit øvrige faglige fokus på
naturbaseret byudvikling. Undervisningen af
Tina og Sissel under åben himmel er på højeste
niveau og de har hentet inspirerende
oplægsholdere ind fra hele verden undervejs
i uddannelsen.
Stor anbefaling af uddannelsen til alle ledere.
Siv Raun Andersen
By- og Bæredygtighedschef
Vicedirektør hos Kildedal P/S
Uddannelsen har givet mig helt nye perspektiver på ledelse og ikke mindst ledelse af bæredygtig omstilling, som jeg har været dybt optaget af gennem mit mangeårige virke. Noget af det meget væsentlige i regenerativ ledelse er anerkendelsen af, at det jo er mennesker som skaber forandringerne, og derfor er det så vigtigt med fokus på sig selv som leder og på organisationen for at lykkes. I Sct. Hans Have står vi over for en spændende tid i forandring, og min deltagelse på uddannelsen har givet mig uundværlig inspiration, refleksionsrum, sparring og støtte i en periode, hvor jorden skulle gødes og nyt vokse frem. Det har på alle måder været berigende at være med på uddannelsen.
Tina Unger
Direktør
Sct. Hans Have
For mig har uddannelsen Den Regenerative
Leder haft en stor impact. Selv om jeg har
arbejdet med organisations- og ledelsesudvikling
i over 20 år, så har jeg ført nu forstået, hvordan
man kan bruge naturen i feltet, og det er virkelig
givende. Derudover vil jeg gerne fremhæve det
magiske rum, der er skabt på holdet. Det har været
et trygt udviklingsrum, hvor man kan være sig selv,
og derefter kan man gå tilbage i sin organisation
og prøve de nye indsigter, metoder og redskaber af i praksis.
Den transfer der er fra teori til praksis på denne
uddannelse, er det bedste jeg oplevet.
Lene Nybro Sonne
Leder for organisationsudvikling
Next-Uddannelse København
Uddannelsen tilbyder de perfekte rammer til at mærke og genfinde den magi der ligger i at lade sig forbinde med naturen. Sidsel og Tina er dybt kompetente til at skabe rum for læring i fællesskabet og til at give plads at arbejde med det der giver energi, og samtidigt møde det svære med venlighed. Uddannelsen har skabt værdi på mange niveauer og givet adgang til en særlig visdom, som ikke rigtig kan beskrives med ord – den skal mærkes. Tak for det!
Lene Juul
Ledelsesrådgiver
Lederne – Danmarks største lederorganisation
Uddannelsen hos Center for Regenerativ Ledelse ved Tina Gliese har været med til at give mig ord for noget, jeg længe har kunnet mærke, men ikke helt har haft et sprog for i mit arbejdsliv og i min måde at være leder på, herunder at et sundt arbejdsliv og et givende lederskab skal kunne rumme både udvikling, drift og implementering – og samtidig give plads til pauser, eftertanke og ro.
Jeg er blevet mere opmærksom på, at balancen mellem de forskellige dele ikke er noget, man finder én gang for alle. Det er noget, jeg hele tiden må øve mig i – i hverdagen, i kalenderen, i møderne og i mine egne forventninger.
Noget af det, jeg sætter allermest pris på ved uddannelsen, er, at den stadig lever i mig. Flere måneder efter den sidste mødesamling dukker refleksionerne stadig op – i samtaler med andre, i de valg jeg træffer, og i måden jeg forsøger at være til stede på. Det er første gang, jeg har været på en uddannelse, som ikke bare har givet mig ny viden, men som fortsat nærer mig og følger med ind i både mit arbejdsliv og mit privatliv.
Karin Storr
Direktør og partner
Substans Konsulenthus
Uddannelsen er i sandhed transformativ. Det er virkelig er gået op for mig, at det starter med mig. Når jeg gerne vil arbejde med at få vores jord og vores organisationer og de medarbejdere og ledere, der skal være i dem, i balance, så ved jeg, at jeg også selv er nødt til at være i balance. Jeg er imponeret og de processer, som Tina og Sissel har lavet til os, og forløbet har været ekstremt veltilrettelagt. De har bragt en masse viden ind fra konkrete praksiseksempler, og så har de forstået at holde rum for, at vi hele tiden har kunne analysere det og bruge det ind i vores egne organisationer. Tusind tak!
Charlotte Nejmann Kjær
Direktør og Partner
Substans Konsulenthus
Det har været en af de bedste uddannelser, som jeg har
taget i mine 15 år som leder. Her forblev den nye viden og
teori ikke kun i hovedet. Det blev naturligt integreret i kroppen,
fordi vi opholdt så meget i naturen og øvede den nye praksis.
Transformation er altid et stort ord, men ikke desto mindre var
det dét, som jeg oplevede på både krop og (ledelses)sind
undervejs på uddannelsen. Underviserne er forud for deres tid.
Det forstår man ikke til at begynde med, men da vi sluttede var
følelse af fællesskab, styrke og et samlet vidensløft den følelse
vi, som flok, stod tilbage med.
Michelle Bager
Executive producer
Blue Hour Media
Det har været meget inspirerende at lære om og af naturen, som vi har gjort på uddannelsen. Jeg har fået utrolig meget værdifuldt med både ift. selvledelse, ledelse af andre og generelt ift. det regenerative mindset. Vi har brug for at udbrede regenerativ ledelse mest muligt, så jeg håber, at mange andre ledere også vil give sig selv den gave at deltage på uddannelsen.
Annemarie Meisling
Global Head of Corporate Affairs
Chr. Hansen
Jeg har oplevet at der er sneget sig en givende ny tilgang ind, lidt uden jeg opdagede det.
Jeg har suget til mig af nye blik på mig selv og min ledergerning.
Dette er sket i magiske internater, hvor vi har været i naturen. Jeg er overvældet over hvor stor betydningen naturen har for vores liv, det er der roen opstår, og tiden til refleksion.
Da vi sad alene i 6 timer i naturen, blev jeg særligt opmærksom på hvordan jeg konstant producerer svar, svar som jeg forestiller mig forventes af mig. Det skygger for roen, lytningen, kreativiteten og væren i nuet. Jeg oplevede at det først var efter lang tid, måske 2 timer, at jeg kunne give slip på den produktion af svar og lytte til naturen, til alle de inspirationer og stemmer der er at lytte til.
Jeg lever nu i opmærksomheden og forbundenheden, og er særligt opmærksom på når den ikke opleves.
Jeg har taget dyder til mig igennem uddannelsen, dyder som jeg oplever spreder sig som stjernestøv via kærlig venlighed.
Alt det vi sender ud, det har indflydelse på vores omverden
Rikke Buron
Klyngeleder
Københavns Kommune
Jeg har været leder i mange år, og har med uddannelsen fået lagt nye vigtige facetter ovenpå min ledelse. Jeg er bl.a. blevet mere lyttende og har fået nye indsigter og greb til at skabe trivsel for både medarbejdere og organisationen.
Puk Draiby
Generalsekretær
Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat
Den vigtigste lederuddannelse du kan tage: At bidrage til en virksomheds bæredygtige transformation kræver helt nye lederegenskaber og helt ny viden. Uddannelsen giver unik indsigt i og redskaber til regenerativ ledelse – som skaber bæredygtige virksomheder og øget trivsel i organisationen.
Uddannelsen er noget af det mest berigende, jeg har deltaget i. Den er stærk indholdsmæssigt, med nyskabende og evidensbaseret viden. Den er desuden meget nærværende og professionelt faciliteret. TAK!
Trine Plambech
Director of Digital Sustainability
Alexandra Instituttet
En sand energibombe! Sådan beskriver jeg uddannelsen i regenerativ ledelse.
Forløbet har givet et væld af inspiration og redskaber til hvordan vi designer fremtidens uddannelse for vores studerende. Samtidigt har jeg styrket min egen trivsel og praksis. Stort tak for at skabe rammerne for et unikt læringsfælleskab gennem livgivende og kompetent facilitering.
Rikke Kolbech
Education for sustainable development
DIS – Study Abroad
Jeg har været på en transformativ rejse på uddannelsen, som har flyttet mig. Vi har skabt nogle nye rum at samtale på, om det at være sammen som mennesker i organisationer, og jeg har virkelig fået øjnene op for vigtigheden af de måder, vi er sammen på. Jeg oplever, at der er sket en transformation ift. min bevidsthed om det jeg kan gøre, i den rolle jeg udfylder i organisationen. Dels på den store klinge, men også hver eneste dag jeg møder op på arbejdet med min intention og min faglighed og mit ønske om at bidrage positivt ind i noget større. Kæmpe inspiration!
Henriette Vognsgaard
Chef- og udviklingskonsulent
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Det har været en fantastisk uddannelse og et transformativt
forløb på flere planer. Det er en rejse ind i sig selv og kritisk
udforskning af forbindelsen mellem et kærligt og omsorgsfuldt
syn på verden omkring os og den forskel vi kan gøre i det nære
og på den store klinge med vores bevidste ledelse.
Og der er visdom at hente, lige meget hvilken platform man har
eller ønsker at indtage ledelsesmæssigt. Det var en stærk
understøttende oplevelse for hele forløbet at blive guidet i en
undervisningsform der integrerer de regenerative principper
og dermed så kraftfuldt demonstrerer, hvordan det man lærer
kan se ud i praksis. Jeg tager så meget med videre, og føler på
mange måder, at rejsen først lige er begyndt.
Lene Mi Ran Kristiansen
Head of ESG & Sustainability
Conrum
Uddannelsen har på mange måder været en bevægelse, der har udvidet mit personlige lederskab. Den har givet mig nye perspektiver på, hvordan jeg står i organisationen – både i forståelsen og i handlingerne – og har samtidig tydeliggjort værdien af at give tid til det langsomme.
At lede handler ikke om at nå mere, men om at være mere tilstede – i relationerne, i processerne og i nuet. Forløbet har mindet mig om, hvor vigtigt det er at forstå vores forbundethed, og at ledelse i bund og grund er et vedvarende arbejde med sig selv i samspil med andre.













