Skip to content

Kom på dagsworkshop i regenerativ ledelse

Er du nysgerrig på regenerativ ledelse?

 

Så er denne dagsworkshop måske noget for dig.

Dagen vil bestå af en kombination af oplæg og øvelser. Du vil få en introduktion til regenerativ ledelse, herunder:

  • De tre niveauer af regenerativ ledelse
  • Naturens “rolle” i regenerativ ledelse
  • Regenerativ selvledelse og hvordan vi praktiserer det
  • Nogle af naturens designprincipper, som vi arbejder med i regenerativ ledelse

Foruden viden om regenerativ ledelse, så vil du også blive guidet igennem forskellige øvelser, hvor du får indsigt og erfaring med konkrete og hverdags-omsættelige regenerative handlinger. Øvelserne vil have særligt fokus på, hvordan du kan styrke din regenerative selvledelse, men du vil også få inspiration til, hvordan du kan integrere nogle af redskaberne ind i dit team eller organisation.

I slutningen af workshoppen kan du høre mere og stille spørgsmål til vores 6-måneders transformative lederuddannelse

”The major problems of the world are due to the difference between the way nature works and the way people think”

Gregory Bateson

Hvor og hvornår?

Workshoppen foregår mandag den 7. oktober kl. 9.30 – 15.00 i den smukke Nørreskoven ved Furesøens vestlige bred. Vi mødes på parkeringspladsen ved restaurant Furesøbad, Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse.


Dine facilitatorer

Tina Gliese, founder og partner i Center for Regenerativ Ledelse

Tina Gliese
Tina er har en kandidat i Bæredygtig Omstilling og har arbejdet inden for feltet i 15 år. Hun har efteruddannet sig inden for gruppe- og organisationspsykologi og i facilitering af bæredygtige forandringsprocesser. Derudover har hun selv praktiseret mindfulness i mere end 20 år og har en efteruddannelse i naturterapeutisk mindfulness. Tina er optaget af at skabe trivsel hos ledere og i organisationer via en dybere forbindelse til os selv, hinanden og naturen, og med udgangspunkt i naturens egne livsopbyggende principper. Tina er stifter af Center for Regenerativ Ledelse.

Sissel Lea Nielsen
Sissel er antropolog, tidligere leder og har arbejdet med systemisk organisations- og ledelsesudvikling. Sissel er optaget af at genskabe menneskers forbindelse til naturen, sig selv og hinanden. Sissel er desuden uddannet naturterapeutisk mindfulness instruktør.

Sissel er også fast underviser og facilitator på vores 6 måneders lederuddannelse ‘Den Regenerative Leder’.


Praktik

Vi kommer til at være udenfor hele dagen, hvor vi vil sidde stille meget af tiden og bevæge os i langsomt tempo. Det er derfor vigtigt, at du er klædt på, så du kan holde dig varm og tør hele dagen.

Der vil blive serveret te, kaffe og let mad på workshoppen.
Du bedes medbringe en vandflaske, en kop, en skål og bestik i en turrygsæk, så du kan have hænderne frie, når vi går.


Tilmelding og pris

Prisen for workshoppen er

2.800 kr. ekskl. moms.

Prisen er inkl. kaffe, te og let mad.

Du tilmelder dig ved at udfylde og sende nedenstående blanket. Du er også meget velkommen til at skrive til os, hvis du ønsker at vide mere om workshoppen. Du er endelig tilmeldt, når vi har modtaget din betaling. Du kan omkostningsfrit annullere din tilmelding op til 14 dage før workshoppen. Herefter er din tilmelding bindende.

    Back To Top