Kursus
Lær at lede dig selv regenerativt
Nye datoer på vej
Regenerativ selvledelse handler grundlæggende om hvordan vi bringer vores indre økosystem i overensstemmelse med hvordan livet på denne planet fungerer.
Den tilstand vi er i, den måde vi relaterer til os selv og omverdenen på, og den måde vi ser og forstår verden på er styrende for den måde, vi indvirker på vores omgivelser på og de valg, vi træffer.
Som regenerative ledere må vi derfor formå at ’bruge’ os selv på en måde, som gør det muligt, dels at skabe trivsel og sundhed for os selv og vores omgivelser, og dels at kunne respondere klogt på de mange forandringer og udfordringer der møder os.
Konkret betyder det, at vi lærer at forstå hvordan levende organismer og systemer fungerer, og hvad der skal til for at de er sunde og i trivsel, hvad enten det er mennesker, organisationer, økosystemer eller planeten vi taler om.
Det betyder, at vi lærer at tænke ”dybere”, så vi bliver bedre i stand til at se og forstå kompleksiteter og sammenhænge.
Sidst, men ikke mindst, så betyder det, at vi kontinuerligt formår at bringe os selv i en tilstand, hvor vi dels sikrer at vores indre økosystem er bæredygtigt og hvor vi dels fremmer en række essentielle kvaliteter som helhedstænkning, kreativitet, empati og mental klarhed.
På kurset ’Regenerativ selvledelse’ vil du få støbt et solidt fundament for denne tilstand og bevidsthed.
På kurset vil du
- Blive guidet grundigt igennem de mindfulness-praksisser, som har størst dokumenteret effekt ift. netop de kvaliteter, som den regenerative leder har brug for. Alt dette foregår i smukke naturområder, som med sine farver, dufte, former og lyde hjælper os til at komme til stede lige her og nu.
- Få et dybere indblik i hvorfor verden kalder på regenerativ ledelse og hvad det egentligt vil sige.
- Få indblik i og erfaring med hvordan du kan relatere til naturen på en måde, der dels er dybt regenererende for dig selv og dels er stærkt motiverende for at engagere sig i bæredygtig og regenerativ omstilling.
- Få indsigt i hvor høj grad dit indre økosystem er i balance med den ydre natur og hvad der skal til for at skabe en bedre balance.
- Få konkrete teknikker og støtte til at etablere en daglig egen-praksis, som sikrer at du integrerer en mere regenerativ måde at lede dig selv på – også efter endt kursus.
- Opleve et unikt fællesskab med de øvrige deltagere, som opstår i nærværet, når vi er sammen om det der virkelig betyder noget.
”Tina er en fantastisk underviser, som formår at skabe et nærværende rum for hele gruppen og guide deltagerne til en direkte oplevelse af naturens principper og intelligens.”
Frida Setterberg, Head of Studio Designit Copenhagen
Kurset er for alle formelle og uformelle ledere, som ønsker at få en dybere indsigt i, og få erfaring med hvad det vil sige at lede sig selv regenerativt.
Du kan måske genkende dig selv i følgende:
- Du ønsker at bruge dit lederskab til at løfte din organisation, så den i højere grad bidrager positivt til medarbejdernes trivsel og til det større økosystem, som organisationen er en del af, og du har indset, at det starter med dig selv.
- Du ønsker at øge din egen indre ro og klarhed og derved stå stærkere i dig selv som leder.
- Du har indset at vejen frem nu er regenerativ og ønsker en dybere forståelse for og indsigt i hvad det egentlig betyder.
- Du er klar på at tilbringe to dage, hvor størstedelen af tiden foregår udendørs i smuk natur.
- Du er klar til at etablere en egen-praksis i din hverdag efter kurset, som sikrer at du integrerer det du lærer ind i din måde at lede dig selv på.
Kurset afholdes over to hele dage med overnatning på det naturskønne retreat-sted Kirsebærgaarden i Odsherred. Derudover vil der være et 2,5 timers opfølgende onlinemøde en hverdagsaften, hvor vi følger op på integration af egen-praksis.
Datoer for næste kursus kommer snart.
Dine undervisere på kursuset
Tina Gliese
Tina er stifter af uddannelsen Den Regenerative Leder. Hun er cand.tecn.soc (miljøplanlægger) og har 15 års erfaring med at lede og faciliteret bæredygtige projekter og forandringsprocesser. Hun har 20 års erfaring med meditation og er uddannet instruktør i naturbaseret mindfulness. Derudover er hun nørd inden for systemisk tænkning og naturens intelligens.
Tina er primær underviser og facilitator på uddannelsen, og underviser bl.a. i regenerative principper, systemisk tænkning, mindfulness og naturforbindelse.
Sissel Lea Nielsen
Sissel er antropolog, tidligere leder og arbejder med systemisk organisations- og ledelsesudvikling. Sissel er optaget af at genskabe menneskers forbindelse til naturen, sig selv og hinanden og faciliterer workshops for organisationer og virksomheder i naturen. Sissel er uddannet naturterapeutisk mindfulness instruktør og stifter af JORDNÆR, hvor hun underviser i naturbaseret mindfulness.
Sissel underviser i mindfulness og naturforbindelse.
Tilmelding og pris
Din investering er:
For virksomheder:
8.900 kr. ekskl. moms for to hele dage inkl. overnatning og fuld forplejning.
For privatpersoner:
4.900 kr. ekskl. moms for to hele dage inkl. overnatning og fuld forplejning.
Før du bliver tilmeldt kurset har du en gensidig og afklarende forventningsamtale med Tina Gliese.
Du booker en uforpligtende forventningssamtale ved at skrive til mail@centerforregenerativledelse.dk. Du er også meget velkommen til at skrive, hvis du ønsker at booke en samtale, hvor du blot kan høre mere om kurset.
Når du har deltaget på kurset ’Regenerativ selvledelse’ har du mulighed for efterfølgende at bygge ovenpå med kurserne i ’Den regenerative organisation’ og ’Organisationen i det større økosystem’. Mere information om disse øvrige kurser kommer snarest.
Du er tilmeldt kurset, når vi har modtaget din indbetaling. Du kan omkostningsfrit annullere din tilmelding til kurset op til 60 dage før start. Herefter er din tilmelding bindende.
Kontakt os for uforpligtende samtale.
mail@centerforregenerativledelse.dk
Telefon 60 60 90 40